Drømmen om den danske sommer er fuld af sol, varme og ture på stranden. Nogle gange viser sommeren sig dog fra den lidt koldere side, og så er det godt med en lun cardigan at putte sig i. Denne cardigan er inspireret af de lyse strande ved den jyske vestkyst, hvor designeren bor. Strandkant strikkes i to tråde Arwetta Classic i farver, der ligger tæt op ad hinanden, så der opstår en diskret melering – helt som den vestjyske strand.
Designer: Maria Bach Jensen
Udgave: januar 2021
Størrelser: 2 år/92 cl (4 år/104 cl) 6 år/116 cl (8 år/128 cl)
Overvidde: 76 (80) 86 (90) cm
Ærmelængde: 20 (26) 29 (32) cm
Hel længde: 33 (36) 39 (41) cm
Vejlende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4,5 mm, 100 cm, Evt. strømpepind 3,5 mm og 4,5 mm (hvis der Magic loop-teknikken ikke anvendes)
Markører eller kontrastfarvet tråd
4 knapper (ca. 20-22 mm diameter)
Markører eller kontrastfarvet tråd
Strikkefasthed: 19 m og 29 p i glatstrikning med en tråd af hver kvalitet på p 4,5 mm = 10 x 10 cm.
Garn: Arwetta Classic
Materialer: 150 (150) 200 (250) g Arwetta Classic fra Filcolana i
farve 977 (Marzipan) og 150 (150) 200 g (250) g Arwetta Classic fra Filcolana i farve 101 (Råhvid) – der strikkes med en tråd af hver kvalitet holdt sammen gennem hele arbejdet