My Favourite Things | Levitate Wrap | Kit

Fra: 643,00 kr.

Dette produkt indeholder garn til Levitate Wrap, Køb opskriften her.

Levitate Wrap er oversize slå om cardigan i lounge wear stil. Pasformen er kort og boxy, og ærmerne tænkt ekstra lange. Cardiganen har dyb v-hals, dobbeltstrikkede kanter og bindebånd.

My Favourite Things Knitwear (Louise Rasmussen) skriver om designet: Jeg har længe drømt om dét der stykke strik, der kan bæres til alle anledninger. Med Levitate Wrap har jeg forsøgt at skabe netop det. Noget der på en og samme tid er klassisk, elegant og komfortabelt.

I tilblivelsen af designet har jeg taget afsæt i materialet. Med valget af det bløde, lette alpaca og den blanke hørtråd har min tanke været at skabe illusionen om en sandbanke med skinnende stykker af perlemor og dermed lede tankerne hen mod Breeze-kollektionens hovedinspiration: sandets form og farver.

Inspirationen til selve designets linjer og udformning er hentet i Isagers store kærlighed til Japan. Jeg har vendt blikket mod den klassiske japanske karatedragt: gi’en. Når jeg designer, er det altid med pasformen for øje. Det er vigtigt for mig, at det er pasformen, som skaber og fremhæver designets linjer, så detaljerne kan få lov at træde frem og tale deres eget tydelige sprog. Jeg har derfor arbejdet med få, men distinkte detaljer: de nøje placerede udtagninger langs skulder og udskæring, de dobbeltstrikkede kanter og det lange bindebånd.
I Levitate Wrap finder du noget blødt, som du kan svøbe dig i efter en lang dag på stranden, som kan bæres over silkekjolen til sommerens fester eller sammen med dine yndlingspyjamasbukser på langsomme morgener.

Select a Pickup Point