LAMAULD har en skøn struktur og en lækker fylde og består af 50% lamauld og 50% uld. Et lækkert uldgarn med et naturligt udtryk. Lamauldens fibre er et eksklusivt naturprodukt, lanolinfri, lette og stærke. Fibrenes hule opbygning giver en usædvanlig god isoleringsevne, derfor er lamauld betydeligt varmere end almindelig fåreuld. LAMAULD er velegnet til sweatre, cardigans og tilbehør til både voksne og børn på pind 4.5-5.0 mm.
Garnets spinding betyder at LAMAULD først folder sig helt ud når den er strikket og skyllet op. En strikket og vasket prøve kan derfor varmt anbefales for at få det fulde indtryk af garnets egenskaber, udtryk og blødhed. LAMAULD har naturligt meget varierende fiberlængder hvilket giver overskudsfibre i arbejdsprocessen. Størstedelen af disse fibre skylles ud når den de bliver vasket, hvilket gør resultatet endnu blødere. Som garnalternativ til LAMAULD kan der fx strikkes med to tråde YAKU.
50% lama og 50% ren ny uld
Anbefalede strikkepind: 4½-5 mm
Løbelængde: 50 g pr. nøgle = ca. 100 meter
Strikkefasthed: 17 m = 10 cm på pind 4½
Vask: Håndvask – tørres fladt. Jo mere skånsomt du vasker det strikkede, jo bedre holder det.
NB! Strikkefastheden som er opgivet på banderolen, er kun vejledende. Husk at du altid skal lave en strikkeprøve og følge strikkefastheden som er opgivet i opskriften.