STØRRELSER
4år/104cl (6år/116cl) 8år/128cl (10år/140cl) 12år/152cl
MÅL
Passer til brystvidde: 56-60 (60-64) 64-70 (70-74) 74-78 cm
Overvidde: 55 (58) 62 (65) 69 cm
Hel længde (uden stropper): 17 (19) 22 (24) 27 cm
Toppen er strækbar og dens overvidde bør være ca. 2-10 cm mindre end barnets brystmål.
STRIKKEFASTHED
18 m og 30 p i mønster på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Strikkeprøven er målt efter vask.
Pindetykkelsen er kun vejledende. Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde. Dit arbejde vil vokse 2-4 cm i bredden ved vask. Sørg derfor for at vaske din strikkeprøve inden start. Inden vask vil strikkefastheden være ca. 19-21 m pr 10 cm.
MATERIALER
Garn fra Filcolana
50 (100) 100 (100) 100 g Arwetta i farve 318 (Ballerina) og
50 (50) 50 (75) 75 g Alva i farve 369 (Slightly Purple) og 50 (50) 50 (75) 75 g Alva i farve 827 (Dijon)
Arbejdet strikkes med alle tre tråde holdt sammen.
Rundpind 4,5 mm, 40 cm
1 maskemarkør
Om Udlængsel kollektion
Mange af os bliver ramt af udlængsel ind imellem. Trangen til at rejse, at se noget andet end det, vi er omgivet af til daglig. Vi bad vores designere drømme sig væk og lave designs, der var inspireret af deres udlængsel.Det har bragt os vidt omkring. Der er design inspireret af opera i Verona, landskaber i Grønland og på Færøerne, solskinsstunder på små øer i Adriaterhavet, neonlys, musik og gadekøkkener i Athen, trin trådt på Caminoen og meget andet.Vi håber, at du vil drømme med og strikke dig ud i verden.
Nanna Gudmand-Høyer
Indehaver, Filcolana, 2023