PetiteKnit | Stockholm Sweater V-neck | Kit

45,00 kr.

Dette kit indeholder garn og opskrift til en Stockholm Sweater V-neck.
Stockholm Sweater V-neck strikkes oppefra og ned i glatstrik i dobbelt tråd silk mohair. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene strikkes hver for sig med vendepinde, således at der dannes en kile. For- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Langs armåbningerne samles masker op til ærmer, som strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop. Til slut samles masker op langs halsåbningen, hvor der strikkes en ribkant med dekorative indtagninger på retsiden i V-udskæringens spids og tilsvarende udtagninger på vrangsiden. Denne halskant ombukkes til sidst og sys fast på vrangsiden. Stockholm Sweater V-neck er således monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk. Opskriften sælges kun ved køb af garn til modellen.

Design PetiteKnit