Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Rigmor Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 7-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 100 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 10 cm.
Modellen på billedet har brystmål 82 cm og er 164 cm høj, og hun bærer en Rigmor Tee i str. XS.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens overvidde: 91 (100) 100 (109) 118 (127) 136 (145) 155 cm
Længde: 55 (56) 59 (61) 61 (65) 67 (67) 72 cm
Strikkefasthed: 22 masker x 32 pinde i hulmønster på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 3 mm og 3,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 300-350 (350) 400 (450) 450 (500-550) 550 (600) 600 g Duo fra Sandnes Garn (50 g = 115)
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.