Jessica er en viderefortolkning af børnedesignet ”Kongelunden” fra vores AW20-kollektion. De små snoninger kan man næsten kalde for designerens signaturmønster, da de sniger sig ind i mange af hendes designs, netop fordi de er så fine og utroligt enkle at strikke. På Jessica har designeren placeret snoningerne midt på forstykke og ryg samt brugt dem som ærmemanchetter i stedet for en traditionel rib. Ballonærmerne med puf tilfører blusen en god sjat drama.
Design: Sanne Bjerregaard /Filcolana
Garn: Saga fra Filcolana
Størrelser: (S) M (L) XL
Passer til brystvidde: (84-90) 91-96 (97-106) 107-113 cm
Overvidde: (93) 98 (109) 116 cm
Længde (målt fra højeste punkt på skulder): (53) 55 (58) 60 cm
Ærmelængde: (51) 52 (52) 53 cm
Strikkefasthed: 22 m x 31 p i glatstrik på p 4 mm, med en tråd af hver kvalitet = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 og 4 mm, 40 cm og 60-80 cm, Strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (hvis der ikke strikkes magic loop på lang rundpind)
Maskemarkører: 4 gule og 4 grønne, farverne er underordnede så længe du kan kende forskel på dem
Hæklenål nr. 3
Materialer
(200) 200 (250) 250 g Saga fra Filcolana i farve 131 (Dragon Fruit)
(150) 150 (175) 175 g Tilia fra Filcolana i farve 360 (Azalea)
Udgave: januar 2021