STØRRELSER
2 år/92 cl (4 år/104 cl) 6 år/116 cl (8 år/128 cl)
MÅL
Passer brystvidde: 53-56 (57-60) 61-66 (67-70) cm
Overvidde: 61 (65) 69 (74) cm
Hel længde: 35 (37) 41 (43) cm
STRIKKEFASTHED
19 m og 27 p i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm.
Strikkeprøven er målt efter vask.
Pindetykkelsen er kun vejledende.
Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde.
MATERIALER
Garn fra Filcolana
Farve A (bundfarve): 100 (100) 150 (150) g Peruvian i farve 228 (Smoke Blue)
Mønsterfarver:
50 g Peruvian (alle str) i følgende farver:
334 (Light Blush), 284 (Kumquat), 333 (Seafoam),
368 (Eucalyptus), 100 (Snow White).
Rundpind 4,5 og 5 mm, 80-100 cm
Strømpepinde 4,5 mm (kan udelades hvis der strikkes magic loop)
Markører eller kontrastfarvet tråd
Om Udlængsel Kollektion
Mange af os bliver ramt af udlængsel ind imellem. Trangen til at rejse, at se noget andet end det, vi er omgivet af til daglig. Vi bad vores designere drømme sig væk og lave designs, der var inspireret af deres udlængsel. Det har bragt os vidt omkring. Der er design inspireret af opera i Verona, landskaber i Grønland og på Færøerne, solskinsstunder på små øer i Adriaterhavet, neonlys, musik og gadekøkkener i Athen, trin trådt på Caminoen og meget andet. Vi håber, at du vil drømme med og strikke dig ud i verden.
Nanna Gudmand-Høyer
Indehaver, Filcolana, 2023